Tomb with a View is a performance-installation about death in the city created by Magnificent 7. It investigates the relationship between the physical-practical perspectives of death – sustainability, space, architectural practicalities and aesthetics – as well as the emotional and religious ones.
Its point of departure was the visual essay The Magnificent Seven by Belgian architect Lieve Smout and the architect duo Boana Prišmontas.
Death is an inherent part of life, but we don’t talk about it much. Especially not the more practical side to it, or the issues of sustainability in a world, where we lack space for the living.
Tomb with a View was created using research, personal stories of death and rituals alongside interviews with professionals working with death (a priest, a funeral service employee, a cremation worker and the head of Jewish Burial Service Copenhagen).
The work on the performance-installation is still on-going.
All images are by Jesper Hasseltoft and from Eksil, HAUT, April 2019.
En ven af min familie døde sidste år. Hun var en dame med store armbevægelser, som havde en flaske cava klar til enhver lejlighed – det største og det mindste, det bedste og det værste – blev vendt over cava. Hun havde afsat 15.000 kr til cava til hendes begravelse, for selvfølgelig skulle hendes liv fejres…
Døden knytter sig til meningen med vores eksistens; alligevel taler vi sjældent om den. I særdeleshed ikke dens udfordringer i urbane samfund på en overbefolket planet: Hvordan skal det gøres bæredygtigt, når 90.000 tons stål begraves alene i USA hvert år. Og hvordan får vi plads når verden skal afsætte yderligere 6.500 kvm til de døde i 2050 – det er mere end 74 gange størrelsen på København – forudsat begravelser fortsætter med at være lige så populære, som de er nu?
Vores performance-installation Tomb with a View åbner op for denne samtale. Vores indsamlede fakta viste, at døden er en industri, der lige nu forbruger ressourcer og plads på en ikke-bæredygtig måde i en global skala. Derfor spørger vi gennem vores performance, om det er nødvendigt at overveje, hvordan rammerne omkring døden skal se ud i fremtiden? Og hvis det er, hvordan kan vi så gøre det? Døden opfattes ofte som “hellig” og mange anser det for respektløst at tale om den i praktiske termer, men sammen med publikum vil vi gerne stille spørgsmålstegn ved, om vi alle har krav på vores 3 kvm, når vi går bort?